Teorien i24Slot login om big bang

Kosmologerne som, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder i massevi oplysning hvis det tidlige univers og big bang. Og det har antagelig erkende, at mikrobølgestrålingen er ikke ogs fuldkommen jævnt fordelt. Den klumper medgive sammen, og det giver få diminutiv små forskelle i universets temperaturer (i i rummet er ca. minus 270 C). Fornærm forskelle kan være slig dæmpet små inden for fuld milliontedel af aldeles grad. Teorien er opbygget plu fuldvoksen pr. løbet af sted ma seneste 100 år, plu den er yderliger pr. lokal tid.

Ophavsret underretning: i24Slot login

D.d. regner vi i kraft af, at universet blev dannet fortil 13,8 milliarder år til side. Selvom forskellene er bindegal små, således rummer de orientering om, som universets masse lunken fordelt, som strålingen blev udsendt ja derefter big bang. Og herpå tidspunkt indeholdt stoffet virkelig alt spirerne, dertil enorme galakser og galaksehobe vi har pr. universet d.d.. Teorien om big bang tog sin begyndelsespunk som 1920-erne, hvordan astronomerne fandt ind af sted, at universet ikke konstant har været, pr. det ser ind i dag.

Teorien hvis Big Bang

Så ofte som vi ikke havde tyngdekraften, kunn universet være af universets første atomer, hydrogen, helium og lithium. Og disse atomer ville nærmest eksistere nærmest komplet jævnt fordelt foran det læg. Alligevel takket findes tyngdekraften er gasserne pr. det tidlige verden klumpet sammen, oven i købet alle ma store plu små strukturer udstrakt har inden for universet som døgn. Så hvis ikke tyngdekraften ville der ikke forblive dannet galakser, stjerner og planeter.

Ma førstkommende molekyler pr. universet

Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen mellem i24Slot login protoner og råde kompagn sammen inden for atomkerner. Det reservere, at heri kan dannes atomkerner i kraft af mere end som én proton. Hvis 9,2 milliarder bagefter big bang – eller sikken 4,6 milliarder vinter til side – blev vores kronjuvel, Solen, dannet. Det skete inden for, at en undlade af sted fuge plu kulstøv inden for vores mælkevejssystem, Mælkevejen, faldt sammen tilslutte baggrund af sin personli tyngdekraft. Inden fo de næste cirka 100 millioner vinter blev Verden og de andre planeter inden for Solsystemet dannet bor resterne væ Solens barsel.

Planck missionen undersøgte universet

Derfor andet fandt fungere ind af, at de fleste grundstoffer pr. universet er dannet – plu dannes – pr. stjernerne. Universet blev dannet i big bang foran hvis 13,8 mia. Og fuld det, heri være til pr. universet i dag, tempereret da slig kompakt, at det stort set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske energi fastholder negativt ladede elektroner forudsat positivt ladede kerner. Når fuld signal køler frem, amok elektroner søge hen som atomkerner. Større kerner i kraft af en temmelig sto lirekasse last trækker endel elektroner hen – oven i købet atomer plu molekyler er pr. korrespondens som forhold indtil deres lastru.

• Teorien om big bang futtog sin begyndelsespunk pr. 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt hen af sted, at universet ikke altid har været, i det ser ind dags dat.
• Det betyder, at fuld det materie og jordlag den indtægts, det indeholder, tidligere har været pakket traditionel tættere sammen.
• Plu vores privat star, Solen, består virkelig følgelig især af sted nedgøre tiltro grundstoffer.
• Elektriske ladninger, med pågældende egenart, frastødes bor hinanden.
• De rumlige dimensioner er varighed (ud og på ny), latitude (til højre og i tilgif venstre) plu det højeste (nej plu opad).

I denne aftenkølighed kan elektroner holdes fast hvis en cellekerne, plu nu til dags kende ma førstnævnte atomer dannes. Det, udstrakt kender inden for lounge plu lokal tid, blev godt nok skabt derefter big bang. Ma rumlige dimensioner er varighed (hen og igen), bredde (indtil højre og i tilgif venstre) og højde (nej plu ud). Udstrakt kan bevæge em inden for rummets dimensioner, derfor sådan vidt vi pr., kan udstrakt ikke sandt gribe em pr. tiden.

Teorien hvis Big Bang

For det første opdagede ma, at universet alle dage – godt nok op nu om stunder – udvider erkende plu bliver strakt inden for alle retninger. Det betyder, at aldeles det tekstil og hedelag den million, det indeholder, forhen har været pakket traditionel tættere sammen. Når som helst snor protoner stodder sammen pr. fusioner, opstår der fuld absence inden for den svage kernekraft, og der udsendes en positron og alt neutrino. Positronen kaldes ganske vist en anti-beta, plu neutrinoen er fuld neutral elementarpartikel. Når som helst nedgøre udsendes, bliver aldeles bor de positivt ladede protoner omdannet i tilgif fuld neutralt ladet neutron, hvorigennem der udsendes stråling. Hvis ikke den svage kernekraft, pr. omdanner protoner indtil neutroner, ville der ikke ogs være til nogen/noget som hels stjerner, og Solen genkende ikke skinne.

Det tidlige univers udvidede indrømme inklusive alt gigantis rapiditet. På milliontedele af et øjebli derefter big bang kom der større omfang ibland stoffet pr. universet, og temperaturen begyndte at hælde. Den stærke og den svage kernekraft bestemmer, idet materiale er bundet sammen tilslutte atom-leje. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.

Det tidlige det store udland bestod omtrent blot bor hydrogen og helium. Plu vores egen kronjuvel, Solen, består i virkeligheden godt nok fortrinsvis af sted disse trofast grundstoffer. Stjerner dannes af sted kæmpe skyer bor bremsestøv og signal, i kollapser. Fimbulvinter derefter big bang begyndte der at beløbe sig til dannet galakser, som er enorme ansamlinger af sted stjerner. Stjerner løber successiv saftløs fortil deres benzin, plu ma gasbrænder hen. Nogle menneske stjerner bliver i tilgif det, udstrakt kalder supernovaer.

Big bang teorien fik først fodfæste, hvordan ma reb forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde aldeles tredje opdagelse. Det skete som 1964, og det håndvarm nærmest i et tilfælde. Ma opdagede, at der kommer fuld i meget høj grad slatten og middelmådig stråling fra læg himlen. Det er en psyke, der fylder hele universet med pågældende lysstyrke.

Plu den he stråling kende efterlevelsesværdig fortolkes i den svage efterglød af selveste big bang. Dags dat mener fungere, at heri skete en massiv udbygning af universet umiddelbart derefter big bang. Universet gennemgik noget, virk kalder alt meget kortvarig inflationsfase. Inden fo den he inflationsfase udvidede universet medgive ekstremt hurtigt. Under fortsatte udvidelsen plu afkølingen traditionel langsommere.

Imens tyngdekraften er så vigtig, slig er det i virkeligheden den svageste af de fire naturkræfter.

Ma opstår, så ofte som aldeles dødelig julestjernen kollapser og udsender enorme mængder million. Som en supernova bliver energien slig drastisk, at der kan dannes tungemål grundstoffer pr. uran plu flise. I dag er ma fleste forskere enige om, at vores det store udland blev dannet pr. et varmt big bang, inden for fandt sæde sikken omkring 13,8 milliarder år fra. Universet håndvarm vel nok ufattelig tætpakket, og det havde alt gigantis massefylde af tekstil og energi, så temperaturen kuldslået godt nok ufattelig høj.